Hvorfor er det så vigtigt for dig at gemme dig bag alle mulige og umulige gøremål og mere eller mindre dårlige undskyldninger?

Hvad er det lige der sker, når nogle vælger at lytte til alle de andre, fremfor at lytte til dem selv.


Der er ingen power i en undskyldning!


Undskyldninger kan spænde ben for at komme videre i livet.


I et Mindmentor forløb, hvor jeg har kunder, der føler, at de er groet fast i livet, viser det sig ofte, at de har brugt undskyldninger for at begrænse sig – og ”hænger så fast i denne undskyldning”.


Undskyldningen er blevet en "stopklods", for ikke at leve det liv ”man” ønsker sig. Og så giver det jo rigtig god mening netop at bruge undskyldningen: ”Kan ikke fordi….” eller "men, jeg skal lige...."


Hjertet ønsker jo ikke denne ”undskyldningensvej”, men det er blevet så indgroet – og det er blevet så ”naturligt” at snige sig udenom – for så slipper, vi jo også for at se, "det der er" – tror vi!!!!


Men sikken fest, når vi så har fundet ud af, hvornår og til hvad denne undskyldning oprindeligt har været brugt til! Og ”puuuf” – så giver det ikke længere mening, - og du kan få tømt, denne undskyldning ud af rygsækken.


Muligheden er så, at det er her du finder ud af at dine undskyldninger har en kort holdbarhed! De virker kun lige i det NU, hvor de bliver sagt !


Så hvem tror egentlig på undskyldninger og hvem er de gode for - Dette er blot min tanke???


Drop undskyldningerne! Tag ansvar, - og vis hvem du er, så vil livet stråle.


Lad dit liv stråle, - som lige præcis den du er!