Silent relax - Beskrivelse
Silet relax er inspireret af Yoga Nidra der også kaldes ”yogiens søvn”.
Silent relax er en dyb afspænding, hvor der fokuseres på kropsscanning, åndedrætsøvelser, sanserne og visualiseringer.
Der arbejdes i et lag dybere og derved opnår du effekten af flere timers søvn.
Silent relax
Når kroppen og hjernen slapper af, giver du kroppen lov til at restituere og slippe al aktivitet. Her vil kroppen arbejde på et dybere plan med at give slip på spændinger, smerter, tankemylder og andet. Så vælger du at arbejde med Silent relax, vil du føle et større overskud og mere energi over tid.
Hvad er Silent relax
Silent relax er en afstressende teknik, hvor du ligger helt stille på ryggen i en Savasana eller en stilling, der er afslappende for dig(afspænding) og lytter til en stemme, der guider dig.
Efterhånden vil du have fornemmelse af, at du opnår en meditativ tilstand og en indre ro i krop og sind. Det er afstressende for krop og sjæl og det anbefales at du ligger så stille som muligt gennem hele guidningen.
Guidet tur rundt i kroppen
Betragt Silent relax som en guidet tur rundt i kroppen, hvor der guides gennem flere lag helt ind til ”dit indre” og du vil mærke, hvordan roen og stilheden indfinder sig. Du bliver guidet ind i en kropsscanning til en dyb afspænding af krop og sjæl.
Guidningen starter med at du sætter en intention eller et stort ønske og herefter starter kropsscanningen. Du guides med fokus på åndedræt, gennem sanserne, følelserne og visualisering.
Guidningen vil typisk have et bestemt tema, således at du vil have fornemmelsen af at du bearbejder det undervejs.
Temaet kan være indre ro, energi eller slippe spændinger, - eller du kan lade dig guide og lytte til kroppens signaler.
Det er i stilhed du mærker dit indre – her hvor alle dine svar findes
Træthed og stilhed
I stilhed mærker du kroppen og dit indre og det kroppen har brug for.
Nogle oplever mere energi efter en gang – andre efter flere gange. Det kan handle om, at kroppen er så fysisk træt, at den giver efter for trætheden i starten og du falder i søvn.
Er det svært at holde fokus og falder du i søvn, så er det jo det, din krop har brug for lige nu og her. Dog arbejder kroppen selvom du sover.
FORDELE VED SILENT RELAX
Intentionen er at være vågen og opmærksom hele vejen. Det er her, du opnår følelsen af indre ro og hvor du kan give slip på det, der ikke længere giver mening i dit liv.
Du er et sted, hvor du er opmærksom på alle dine sanser, hvor du mærker kroppen i ”en slags vågen søvn”.
Over tid vil du observere, at du er vågen længere og længere tid, inden du giver efter for søvnen.
Stress og vejrtrækning
Ved stress spænder kroppen og vejrtrækningen bliver hurtig og kort. Nogle har fornemmelsen af ikke at trække vejret tilstrækkeligt, når kroppen er presset og hermed ikke får den samme mængde ny energi til cellerne. Det vil sige, at det er den samme luft der bruges ved hver indånding, og dermed tilføres krop og celler ikke fornyet energi.
Når kroppen er spændt, er der mindre plads til vejrtrækningen. Udfordringen kan være, at det er svært at falde til ro, og give plads til vejrtrækningen og ny energi i kroppen. Når kroppen giver efter vil roen sprede sig, og der er mere plads til vejrtrækningen. Det giver mere energi og afspænding.
I Silent relax arbejder du på flere planer, så udover at slippe de fysiske spændinger og smerter i kroppen, vil du også have en fornemmelse af at slippe indre spændinger og uro.
Den indre uro går i opløsning, således at det er muligt at slippe "tankemyldret". Det skaber både ro i krop og sind. Tankemylder kan både give en fysisk og indre uro.
Der er mange fordele ved Silent relax
Mere energi & mindre stress
Bedre koncentrationsevne & mindre tankemylder
Bedre søvn & mindre migræne/hovedpine
Styrker dit immunforsvar & reducerer fysiske og mentale spændinger
Øger din kreativitet og livsglæde
Silent relax – hvor og hvordan
Det er vigtigt, at der er ro omkring dig
Du ligger stille imellem 30-45 minutter.
Find et sted med behagelig temperatur, ro og tryghed – gerne med tæpper og puder
Behageligt tøj og gerne en øjenpude over dine øjne
Vær opmærksom på hvilken stemme du bedst kan lide. Det kan føles som støj og være svært at slappe af, hvis du ikke bryder dig om stemmen, der guider. Det vil være forstyrrende i hele guidningen og du vil ikke få det optimale ud af det.
Silent relax er en dyb afspænding af krop og sind, så vær opmærksom på at vende meget langsomt tilbage, når afspændingen er slut.
Det intense forløb: Ro i krop og sjæl indeholder både dybe meditationer og fordybelsesstillinger.
Find det her